Smerte

Vores viden om smerte bevæger sig hele tiden fremad og vi bliver klogere og klogere. Tidligere troede vi at smerte var et input (forklaringsmodel 1) og ikke et output (forklaringsmodel 2). Dvs smerte er meget mere kompleks end vi tidligere troede. Til gengæld kan vi gøre flere ting for at mindske smerten når den er stædig (smerte længere end 3 mdr.) eller få den helt til at forsvinde.

”Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse produceret af hjernen når summen er al tilgængelig information tyder på at du har et behov for at beskytte en specifik del af din krop” – Professor Lorimer Mosely.

Den akutte smerte er i bund og grund en god ting. Man mener, at det er med til at sikre vores overlevelse ved at ændre vores adfærd og motivere til handling. Det er f.eks. en god ting at du oplever smerte når du holder hånden på en varm kogeplade eller når du falder af cyklen og fx slår hånden. Her er det vigtigt, at smerterne får dig til at fjerne hånden fra kogepladen, eller får dig til at ringe efter hjælp. Her hjælper smerterne til at regulere din adfærd på en positiv måde, så du undgår yderligere skade og får tilset kropsdelen. Smerte er en beskytter som hjælper os ved at ændre vores adfærd, og en god ting på den korte bane.

Jo længere tid smerten har stået på, jo mindre tid drejer det sig om vævskade og mere om andre faktorer i dit liv, som påvirker din smerteoplevelse.

Smerte er normalt og reelt, men når den vedbliver, så bliver kroppen bedre til smerte, hvilket er uhensigtsmæssigt fordi der så opleves unødvendig smerte – sensibilisering (en øget følsomhed).

Vi kalder det at overbeskytte/reagerende nervesystem. Det kendetegnes blandt andet ved at smerten opstår tidligere, oftere og eller mere intens end tidligere. Et andet kendetegn er, at det er mere end fysisk påvirkning der påvirker smerten såsom fx søvn og stress.

Gamle forklaringsmodeller lever i bedste velgående. Årsager som ”uens benlængde”, ”svag core”, forkert sidestilling” mv får stadig skyld som værende årsag til smerter, skønt vi ved at undersøgelser viser at der ingen sammenhæng er, eller at forklaringsmodellen er blevet overdrevet. Fx ved vi at 80% af befolkningen har en benlængdeforskel, og vi ved også at 80% ikke har ondt i ryggen. Endvidere ved vi, at fysioterapeuter eller andet sundhedspersonale ikke kan måle benlængdeforskellen, dette viser forskningen, og hvis en reel forskel skal måles skal personen mrscannes.

Op gennem 90erne har der hersket en forståelse af at svag core hang sammen med rygsmerter, og at træning af coren var det der skulle prioriteres for at komme af med sine rygsmerter. Vi er blevet klogere og ved nu at alm. øvelser og gåture er lige så godt. Desuden er der ingen test der kan måle om vi har en svag core.

Nyere forskning tyder ligeledes på, at der ikke findes rigtige eller forkerte sidestillinger, men at man kan sidde præcis som man finder det behageligt. Hvis en position ikke føles rar at sidde i skal man blot skifte den. Dvs væk med myten ”Ret dig op”, men i stedet frem med ”Den næste stilling er den bedste stilling”.

Scanninger kan være anvendelige når der er mistanke om alvorlige diagnoser fx cancer, men det er langt fra altid at fx en mrscanning vil vise hvorfor du har ondt.

Se eksemplet til højre på mrscanning af lænden:
Scanning af 3110 personer UDEN SMERTE viser høj forekomst af tilstande, som man tidligere har troet var årsagen til smerter.

5 vigtige videnskabelige fremskridt i forståelsen af smerte:

• Smerte handler om at beskytte og aldrig om skade
• Man behøver ikke at have en skade for at opleve smerte
• Smertenerver og smertesignaler findes ikke
• Intensiteten af smerter afspejler ikke nødvendigvis hvorvidt du er skadet eller skadens omfang
• Alle smerter i komplekse.